De 1.000 ekstra sygeplejersker er skrumpet til 47

Med finanslovsaftalen for 2020 og 2021 afsatte regeringen midler med det formål at kickstarte en proces for at tiltrække 1.000 ekstra sygeplejersker til landets sygehuse.

I 2. kvartal af 2021 nåede regeringen sit mål med 1.009 flere fuldtidsansatte sygeplejersker på sygehusene. Men siden da er det gået drastisk den modsatte vej, og helt nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der nu blot er 47 flere fuldtidsansatte sygeplejersker i forhold til udgangspunktet. Det skriver Sundhedsmonitor.

Det har enorme konsekvenser for patienter og sundhedsvæsen, at man ikke er lykkedes med at få ansat de ekstra sygeplejersker, der var budgetteret med, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen:

- Derfor er det noget, der skal handles på, så man forsøger at få tiltrukket nogle flere sygeplejersker igen – også nogle af dem, der har forladt faget, eller som arbejder som sygeplejerske et helt andet sted, siger hun til Sundhedsmonitor.

Kurven op og ned

I 4. kvartal af 2019, da aftalen om de 1.000 ekstra sygeplejersker blev indgået, var der 35.040 fuldtidsansatte sygeplejersker på landets sygehuse, og udviklingen toppede omkring 2. kvartal af 2021 med 36.049 ansatte. Derefter knækkede kurven, og da regeringens officielle måleperiode sluttede i 4. kvartal af 2021 var tallet 35.251 – altså 211 flere fuldtidsansatte sygeplejersker end udgangspunktet.

Sundhedsdatastyrelsen følger stadig udviklingen, og i det senest målte kvartal – 1. kvartal af 2022 – er der altså sket et yderligere drop, så der blot er 47 flere fuldtidsansatte, end før regeringens initiativ blev iværksat.

Sygeplejerskernes formand betegner initiativet med at afsætte midler til at ansætte flere sygeplejersker som "rigtig godt", selvom sygeplejerådet fra starten pegede på, at det ikke ville være nok til at vende udviklingen i rekrutteringen på sygeplejerskeområdet.

- Man kan bare sige, at realiteterne er, at man ikke har været i stand til at holde på dem, der allerede var ansat, og at flere siden er forsvundet, siger Grete Christensen.

Coronaen spiller ind

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udpegede tilbage i maj corona som en af årsagerne til den negative udvikling i tilstrømningen til sygeplejestillinger på hospitalerne. Og det vil Grete Christensen til dels give ham ret i.

- Der er ingen tvivl om, at corona har påvirket sundhedsvæsenet henover de her to år, vi taler om, siger hun.

Dansk Sygeplejeråd havde håbet, at de ekstra midler ville være gået til at ansætte sygeplejersker i faste stillinger og dermed mindske arbejdspresset på afdelingerne, så arbejdsvilkår og rammer blev forbedret.

Lønnen må op

Men dykker man ned i ansættelsesstatistikkerne, viser de ifølge Grete Christensen, at mange af de nye ansættelser i løbet af de seneste to år er gået til ældre medarbejdere og medarbejdere på lavt timetal – altså formentlig medarbejdere, som har taget ansættelse for at give et nap med under coronakrisen, og som nu har forladt hospitalsgangene igen. Løsningen er først og fremmest flere midler i lønposen, mener hun:

- Hvis lønnen kommer højere op, så vil det være muligt at fastholde nogle af dem, som er der, og forhåbentlig få nogle flere tilbage. Så kan vi få en helt anderledes positiv spiral, som gør, at vi igen kan få tiltrukket de nødvendige sygeplejersker til vores sundhedsvæsen. Men det starter med lønnen, og så vil vilkårene kunne tilpasses efter det, slutter hun.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har netop opfordret til at indkalde til trepartsforhandlinger om rekrutteringsudfordringerne i velfærdsfagene.

cwa