Danske Regioner: Speciallæger skal fordeles efter behov, ikke postnummer

Med Forårsaftalen 2025 står regionerne nu overfor et historisk løft af sundhedsvæsenet.

Aftalen, som regeringen, KL og Danske Regioner indgik i weekenden, baner nemlig vejen for bl.a. flere årlige speciallægestillinger og en milliardindsprøjtning til sundhedstilbud uden for sygehusene.

Men skal den ambitiøse plan lykkes, kræver det, at både ressourcer og opgaver bliver fordelt rigtigt - og det ansvar er regionerne klar til at tage på sig, siger Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Region Nordjylland, til DK Nyt.

- Vi skal sikre, at de nye speciallægestillinger bliver placeret der, hvor behovet er størst og ikke blot havner i de store byer, siger han. 

Og aftalen lægger da også op til en bedre geografisk spredning af speciallæger, men ifølge Mads Duedahl handler det ikke alene om at fordele stillingerne ud over landkortet.

Det mindst ligeså afgørende, at man ser på de konkrete mangler i sundhedsvæsenet - både hvad angår placering og specialer.

- Derfor skal vi både se på geografi og på, hvilke specialer der mangler og hvor. Der er med andre ord brug for en strammere styring, siger han. 

Regionerne vil i den kommende tid se nærmere på, hvordan de kan justere den eksisterende model for placering af hoveduddannelsesforløb. Det bliver ifølge Mads Duedahl et centralt værktøj i arbejdet med at sikre speciallæger til hele landet.

Er de 130 ekstra speciallægestillinger om året, som aftalen lægger op til, nok til at løse det efterslæb, I selv har peget på med en mangel på op mod 2.000 speciallæger?

- Ja, det er jo et historisk løft, må man sige. 

Men alligevel advarer han mod, at tro, at flere pladser alene løser problemet.

- Vi har faktisk ubesatte hoveduddannelsesforløb i Nordjylland. Så det handler selvfølgelig ikke kun om at oprette flere stillinger, men også om at få lægerne til at tage imod dem. Vi skal have fat i de unge læger og fortælle, at man ikke nødvendigvis kan starte i sit drømmespeciale i sin foretrukne by som det første. Vi har nemlig brug for dem, hvor behovet er størst, siger han. 

En midlertidig løsning

Et af de mere omdiskuterede elementer i aftalen er det såkaldte ansættelsesloft over, hvor mange speciallægestillinger der fremover kan placeres på universitetshospitalerne.

Blandt andre har formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke udtrykt bekymring for, at man ikke kan løse en mangelsituation med ansættelseslofter, og derfor nøje bør følge, om man i stedet ser en negativ effekt på de hospitaler, der bliver omfattet. 

Kan det risikere at svække fagligheden eller rekrutteringen i de stærkeste miljøer?

- Vi skærer ikke ned. Vi stopper bare med at bygge ovenpå de steder, hvor der allerede er meget. Loftet er et nødvendigt greb for at sikre, at vi også får løftet de områder, hvor der i dag er et reelt underskud af lægefaglige kompetencer, siger Mads Duedahl. 

Ifølge Mads Duedahl er der også kun tale om en midlertidig mekanisme, som skal sikre balance og retning i udviklingen.

- Det er et loft, der er med til at udbygge det nære sundhedsvæsen og de sygehuse, der ligger længst væk fra de store byer. 

Forårsaftalen betyder også, at regionerne overtager flere sundhedsopgaver fra kommunerne.

Hvad det konkret indebærer, skal nu afklares i de kommende forhandlinger frem mod den endelige implementering i 2027. 

Men én ting er ifølge Mads Duedahl afgørende: Der skal løbende følge penge med.

- Nu skal vi sætte os sammen med kommunerne og "åbne bøgerne", som jeg plejer at sige. Vi skal finde ud af, hvem der bedst løser hvilke opgaver og om økonomien følger med. Hvis ambitionerne ikke bliver fulgt op af penge, så vil vi selvfølgelig gøre opmærksom på det, siger han og understreger i samme ombæring, at regionerne er klar til at tage ansvar, men at det skal ske på et økonomisk bæredygtigt grundlag.