dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Efter kritik fra Diabetesforeningen:
Danske Regioner anerkender dårlig behandling efter nye medicinregler

Regionerne reagerer positivt på kritik fra Diabetesforeningen af, at tusindvis af mennesker med type 2-diabetes på grund af nye tilskudsregler måttet skifte medicin og nu oplever, at behandlingen af deres diabetes er blevet markant dårligere.
5. APR 2025 15.45

Efter kritik fra Diabetesforeningen anerkender Danske Regioner, at mange mennesker med type 2-diabetes har oplevet forringet behandling som følge af nye regler for medicintilskud. Ændringerne betyder, at op mod 27.000 patienter har mistet tilskud til moderne GLP-1-RA-medicin – som f.eks. Ozempic – og i stedet er blevet sat på ældre og mindre effektive præparater.

Diabetesforeningens direktør, Claus Richter, udtrykker tilfredshed med regionernes anerkendelse, men understreger, at kampen fortsætter:

- Vi siger tak til Danske Regioner for at anerkende, at tusindvis af mennesker med type 2-diabetes oplever, at behandlingen af deres diabetes er blevet dårligere med mange ubehagelige bivirkninger. Men vi kæmper stadig for, at vejledningen til lægerne skal ændres hurtigst muligt.

Forværring af følgesygdome

Lægemiddelstyrelsen ændrede sidste år i november klausulen, der afgør tilskud til den såkaldte GLP-1-RA-medicin, som fx Ozempic.

Det betød, at op mod 27.000 mennesker med type 2-diabetes stod til at miste deres tilskud og skal prøve behandling med andre lægemiddeltyper, før de må få GLP-1-RA, hvis altså de vil have tilskud til medicinen.

Mange af dem oplever nu stigende langtidsblodsukker, behov for mere insulin og forværring af følgesygdomme som hjerte, nerve-, øjen- og nyresygdomme.

Det har fået Diabetesforeningen og PLO til at bede Danske Regioner, Medicintilskudsnævnet, Lægemiddelstyrelsen og Medicinrådet om at undersøge konsekvenserne af behandlingen af de patienter, der er skiftet fra GLP-1-RA til andre lægemidler.

Til DR Nyheder siger Mads Duedahl, der er 1. næstformand i Danske Regioner, at diabetespatienter selvfølgelig skal have GLP-1-RA-medicin, hvis de virkelig har brug for det.

- Det er ikke meningen, at diabetespatienter skal leve med bivirkninger på grund af billigere Ozempic-alternativer. Det er helt forkert, hvis der er læger, der har følt sig presset. Så er der sket en fejlkommunikation. Og det er selvfølgelig også lægen, der altid kan vurdere, hvis medicinen ikke har nogen virkning, og er den decideret skadelig, skal man selvfølgelig ikke give den til patienter, siger Mads Duedahl.

hss

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/danske-regioner-anerkender-daarlig-behandling-efter-nye-medicinregler

GDPR