Ligesom Enhedslisten forleden opfordrer nu også Dansk Folkeparti regeringen til at komme på banen i sygeplejerskestrejken. Ifølge partiformand Kristian Thulesen Dahl kan "alle og enhver, der kigger på det her", se at det alligevel vil ende med en politisk indgriben, og så er det "fornuftigt, at regeringen kommer i omdrejninger nu i stedet for bare at vente", siger han til Politiken.
Omkring 5.000 sygeplejersker har strejket den seneste måned, og det har ført til over 40.000 aflysninger. Men da sygeplejerskerne er tvunget til at have et nødberedskab, vil der ifølge Kristian Thulesen Dahl gå lang tid, før man i befolkningen får nok af strejken.
- Sygeplejerskerne er i den problematiske situation, at deres strejkevåben ikke er reelt, siger han til Politiken. DF-formanden mener derfor, at strejkevåbnet ikke er samme pressionsmiddel over for sygeplejerskernes arbejdsgiverne, som det er i andre brancher.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.