
Med små variationer ligner kurverne for coronaramte efterhånden hinanden fra dag til dag. Antallet af indlagte har nu med en enkelt dags undtagelse været faldende i en uge, og også tallene for indlagte på intensivafdelinger og tallene for patienter i respirator er henholdsvis stagnerende og for nedadgående.
Søndag var 504 indlagt med coronasmitte, tre færre end lørdag. 144 lå på intensiv, to flere end lørdag, og 107 var i respirator, fem færre end lørdag.
Antallet af afdøde med coronasmitte er nu kommet op på 179, 13 flere end det korrigerede tal for dagen forinden. Som det ses på kurven er udviklingen i antal dødsfald i den seneste uge tæt på lineær.
Antallet af konstateret smittede er nu 4.369, 292 flere end dagen før. Antallet af testede er 43.734, 3.806 flere end dagen før.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.