
For første gang siden antallet af indlagte med coronasmitte begyndte at blive offentliggjort for tre uger siden, er der færre indlagte end dagen før. 529 er tirsdag indlagt med coronasmitte mod 533 mandag.
Til gengæld topper antallet af afdøde med coronasmitte med 13 personer siden i går, den højeste stigning på et enkelt døgn indtil nu. En melding for fire dage siden, ligeledes om 13 dødsfald på et døgn, blev senere korrigeret til 11.
Blandt de indlagte er der tirsdag 145 på intensivafdelinger mod 137 mandag. Af de 145 er 131 tillige i respirator mod 119 mandag.
Faldet i antallet af indlagte kommer dagen efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede, at der måske er udsigt til, at man efter påske kan gå i gang med gradvise lempelser af restriktionerne. Den overvejelse hviler på en prognose, der foruden antallet at indlagte også opgør antallet af nyindlæggelser - en kurve, der til forskel fra den over det samlede antal indlæggelser allerede flere gange har budt på fald.
Antallet af konstateret smittede er 2.815 ud af 23.763 testede. Mandag var tallene 2.577 smittede ud af 21.640 testede. Dermed er 2.123 personer blevet testet det seneste døgn, det højeste tal hidtil.
OPDATERING: Korrigerede tal fra Sundhedsstyrelsen kl. 17 angiver 2.860 smittede tirsdag og 24.175 testede. Det bringer antallet af testede i løbet af det seneste døgn op på 2.535 personer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.