
For anden gang er der sket et fald i antallet af indlagte med coronasmitte. Torsdag er der 525 indlagte, ti færre end dagen før og også færre end de to dage før da, hvor der var henholdsvis 529 og 533 indlagte.
Antallet af afdøde med coronasmitte er nu vokset til 123. Det er 19 flere end oplyst onsdag, men der er igen sket korrektioner af dødfaldstidspunkterne, så den i dag opgjorte stigning siden i går er på 16 nye dødsfald. Det største antal hidtil på et døgn.
Af de indlagte er 153 på intensivafdeling. Heraf 138 i respirator. Det er henholdsvis syv og ni flere end dagen før.
Antallet af konstateret smittede er 3.355 ud af 29.921 testede. Onsdag var tallene 3.107 smittede ud af 27.109 testede.
Dermed er der ifølge denne opgørelse testet 2.812 nye personer det seneste døgn, men de seneste dage har nye opgørelser øget antallet af testene med nogle hundrede, så antallet af nye testede på et døgn har derfor formentlig nu for første gang passeret 3.000.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.