dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Chef i København rykker til Brøndby som direktør

Cecilie Engell ansat som ny direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen i Brøndby.
24. JUN 2022 9.15

BRØNDBY: Cecilie Engell tiltræder som direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen i Brøndby Kommune den 1. august. Hun kommer senest fra en stilling som borgercenterchef i Københavns Kommune. Før det bestred hun posten som centerchef på børne-, handicap- og psykiatriområdet i Herlev Kommune. 

Cecilie Engell (002) - Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af holdet i Brøndby, som er en kommune, jeg kender for den gode relation mellem politikere og forvaltning. Ambitionerne for kommunen, som de kommer til udtryk i 2030-strategien glæder jeg mig til at være med til at indfri med fokus på den tværgående indsats til glæde for kommunens borgere, siger Cecilie Engell.

52-årige Cecilie Engell er uddannet cand.scient.soc. og har en masteruddannelse i offentlig ledelse. 

- Med Cecilie får vi ikke bare en erfaren leder, der er rigtig godt bevandret i at navigere i en politisk styret organisation. Vi får også en direktør, der kan tænke nyt og kreativt omkring de udfordringer, vi står overfor på de vigtige velfærdsområder, hun får ansvaret for, siger kommunaldirektør Peter Kjærsgaard Pedersen. 

Privat bor Cecilie Engell i Roskilde med mand og to hjemmeboende børn ud af en flok på fire.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.