
Foto: Michael Kjærgård, dknyt.
AARHUS: Den første modtager af Danske Regioners nystiftede pris 'Årets borgerinddragende initiativ' gik til psykiatrisk sengeafsnit N7 i Frederikshavn under Psykiatrien i Region Nordjylland. Prisen blev overrakt i forbindelse med regionernes generalforsamling torsdag i Aarhus.
Det præmierede initiativ hedder 'Med patienten for bordenden – et udviklingsprojekt i psykiatrien' og det blev af regionernes formand Bent Hansen (S) beskrevet som 'et rigtig godt eksempel på, hvordan man inddrager patienter systematisk i deres eget forløb, og hvordan personalet kan skabe en god, inddragende kultur på en afdeling'.
På psykiatrisk sengeafsnit N7 i Frederikshavn bliver alle patienter nu sat for bordenden til møder om deres egen behandling. Tidligere deltog patienten ikke i behandlingsmøderne. På behandlingsmødet tages der udgangspunkt i, hvad der er meningsfuldt for patienten. Projektet fortsætter og videreudvikles på afdelingen.
- Det her viser, at patienterne sagtens kan inddrages, hvis personalet vil, og hvis ressourcerne er til stede. Det glæder mig, at psykiatrien, som til tider står for skud, på denne måde kan være et flot foregangseksempel for andre hospitalsafdelinger i hele landet, sagde Bent Hansen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.