Skal borgere med nedsatte funktionsevner have maden leveret serveringsklar, eller skal de selv deltage i tilberedningen i det omfang, de er i stand til det?
Ifølge Ankestyrelsen skal kommunerne vælge sidstnævnte kategori, når det giver mening for borgeren - og her vil individuelle skøn altid være afgørende, da det ikke giver mening at opstille faste regler på området.
Af en tidligere principafgørelse fremgår det, at borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan lave mad, skal tilbydes enten en madserviceordning eller praktisk støtte i hjemmet til madlavning.
En madserviceordning er karakteriseret ved, at maden er produceret af andre uden deltagelse af borgeren. Maden bliver ikke tilberedt af hjemmehjælperen. Maden bliver typisk fremstillet uden for borgerens hjem og leveret til en fast pris.
Ved praktisk støtte til madlavning laver hjælperen maden i hjemmet, eventuelt i samarbejde med borgeren.
Nu fastslår Ankestyrelsen, at kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om støtte til madlavning kan bidrage dels til at vedligeholde færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af borgerens funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Hvis kommunens vurdering fører til, at praktisk støtte til madlavning ikke kan bidrage til dels at vedligeholde færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af borgerens funktionsevne eller særlige sociale problemer, kan kommunen visitere borgeren til en madserviceordning.
I de tilfælde, hvor borgeren er i målgruppen for hjælp efter servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp og personlig pleje, og borgeren ønsker en madserviceordning, behøver kommunen ikke at foretage en konkret vurdering af, om der er et vedligeholdelses- eller afhjælpningsperspektiv i forhold til praktisk støtte til madlavning. Kommunen kan uden videre imødekomme borgerens anmodning om en madserviceordning.
En skal have støtte - en anden serviceordning
Ankestyrelsen giver to eksempler på, hvordan afgørelsen kan falde ud til henholdsvis støtte eller madserviceordning:
En 63-årig kvinde, der har fået en lettere hjerneblødning, kan ikke længere overskue madlavning. Hun går i stå og har svært ved at følge en madopskrift og planlægge delprocesserne i madlavningen. Hun har behov for guidning i forbindelse med madlavningen og støtte til fokus på de enkelte delopgaver.
Det fremgår af en lægefaglig vurdering og en vurdering af bostøtteteamet, at borgeren sandsynligvis vil kunne tilegne sig nogle strategier og danne vaner, så hun selvstændigt vil kunne udføre de enkelte processer i madlavning.
Borgeren bevilges støtte til madlavning, og der udarbejdes en handleplan, hvor målet er, at borgeren bliver selvhjulpen i forhold til madlavning.
En borger, som er midt i 50’erne, har en middelsvær til svær kognitiv funktionsnedsættelse. Borgeren kan ikke aktivt deltage i madlavningen, men kan holde en ske og sætte den i gryden og lugte maden. Det øger borgerens lyst til at spise. Formålet er at øge borgerens lyst til at spise, men ikke at vedligeholde færdigheder i forhold til at lave mad. Borgeren kan have behov for anden hjælp til at øge appetitten. Borgeren deltager på ingen måde aktivt i udførelsen af opgaverne i forbindelse med madlavning.
Borgeren skal tilbydes en madserviceordning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
