HOVEDSTADEN: Man skal ikke tro på alt, hvad man læser. Og man skal huske at tjekke, hvad der bliver skrevet om en selv. Det har Rigshospitalets Traumecenter måttet erfare, efter et opslag på Facebook gik viralt med ordlyden
'En lille forespørgsel fra Rigshospitalet! Vinteren er over os, og det skulle blive en rigtig kold én af slagsen! Vi mangler i TraumeCenter varmt tøj til vores hjemløse patienter, som går på gaden efter udskrivelse.'
Og nu er de giveglade danskeres aflagte tøj altså ved at blive lidt af et problem for Rigshospitalet, fortæller kommunikationskonsulent Jesper Sloth Møller til TV 2 Lorry. Hospitalet har nemlig slet ikke plads til 'de bunker af tøj, som vi får tilsendt,' forklarer han.
Opslaget har levet et godt liv på sociale medier siden november, hvor det første gang blev delt af en medarbejder. Men der er altså tale om en misforståelse, for hospitalet har allerede en aftale med nogle tøjindsamlere, der sørger for, at der er tøj til hjemløse patienter.
- I november modtog vi så meget tøj, at vi ikke kunne håndtere det. Jeg mener, at det var Røde Kors, som vi måtte sende det videre til, siger Jesper Sloth Møller til TV2 Lorry.
Nu vil han gerne have, at rygtet bliver dysset ned.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.