Trods lidt flere indlagte fortsætter coronasmitten sin beherskede udvikling. Denne uges kontakttal er 0,9 lige som sidste uges, hvilket betyder at ti smittede vil smitte ni andre. Udbredelsen af smitten er altså i aftagende.
Det stemmer med dagens resultater fra 64.180 foretagne test, hvor der blev fundet 843 smittede. Det svarer til en positivprocent på 1,31 pct., hvilket både er lavere end i går og lavere end gennemsnittet for den seneste måned.
Siden i går er 22 coronapatienter blevet udskrevet, men 27 andre indlagt, så der i dag er 147 indlagte mod 142 i går, begge antal på niveau med begyndelsen af juni. Antallet af indlagte på intensiv afdeling er faldet med én fra 22 til 21, men uændret 13 ligger i respirator. Der er registreret fire dødsfald, heraf et i går og resten fordelt over dage længere tilbage
Lavt vaccinationsblus
Vaccinationsindsatsen kører fortsat på lavt blus. I går blev der givet blot 14.720 stik, så der de seneste syv dage i runde tal er givet 147.000 stik i alt. De foregående syvdagesperioder var tallene 232.000 og 371.000, et udtryk for hvor meget væksten i andelen af vaccinerede er aftaget.
71,7 pct. af hele befolkningen er nu færdigvaccineret, og yderligere 3,6 pct. har fået første stik. Det svarer til henholdsvis 4,2 millioner og 212.000 mennesker.
Målsætningen for vaccinationsindsaten er at nå 90 pct. af alle over-12-årige og altså ikke af hele befolkningen. Udregnet på den måde har 86,1 pct. fået mindst første stik, mens det tilsvarende tal for hele befolkningen er 75,2 pct. For at nå 90 pct. af de over-12-årige, skal der vaccineres yderligere 194.000 personer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.