SLAGELSE: Økonomien på handicap- og psykiatriområdet i Slagelse er skredet mere, end den er på noget andet område. Særligt slemt står det til hos Autisme Center Vestsjælland (ACV), hvor der nu mangler syv mio. kr. Et beløb, der startede med at ligge på 12 mio. kr.
Men det er bare ét af det steder, der nu viser sig at være problemer på Autisme Center Vestsjælland. Det har Sjællandske afdækket over en længere periode. Senest er det kommet frem, at hundredtusindvis af skattekroner kan være blevet udbetalt uden berettigelse. Børnene, som pengene var tiltænkt, gik nemlig slet ikke på de SFO'er, som pengene var øremærket til, skriver Sjællandske.
Handicap- og psykiatrichef Thomas Knudsen, Slagelse Kommune, fortæller, at det er korrekt, at der er sket fejlbetaling igennem flere år.
- Og vi har selvfølgelig stoppet praksis og fået tilbagebetalt de penge, der er blevet faktureret for meget. Det drejer sig alt i alt om 700.000 kr. og er regnet ind i det underskud, der allerede er offentliggjort. Det er for indeværende år, siger Thomas Knudsen og tilføjer, at der er tale om betalinger for 11 børn siden 2010, der af forskellige årsager er fortsat.
Fragt for penge
Det er ikke første gang dette efterår, der er problemer på Autisme Center Vestsjælland. Allerede i august kom det frem, at institutionen havde taget sig alt for godt betalt for at fragte beboere rundt i stedets busser. Penge, som beboernes pårørende skulle betale.
Det er Trafikstyrelsens regler om 'tilladelsesfri buskørsel', som er gældende, når det kommer til prisen – eller nærmere den ikke-eksisterende pris – for at køre en beboer i en bus, som er eget af det sted, han eller hun bor.
I en vejledning fra 2011 står der, at kørslen skal udføres vederlagsfrit, 'idet der dog kan godtgøres udgifter forbundet med kørslen som for eksempel udgifter til benzin, olie og sprinklervæske.'
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.