Antallet af rygere i Danmark står i stampe

På trods af prisstigninger og neutrale pakker er antallet af rygere i Danmark ikke blevet mindre siden 2020.

Sidste år var det stadig næsten hver femte person i Danmark, der røg cigaretter eller anden form for tobak. Det viser rapporten "Danskernes rygevaner 2022", som er udgivet af Sundhedsstyrelsen.

Her fremgår det, at 13 procent ryger dagligt, mens seks procent ryger lejlighedsvist. Andelene er uændret i perioden fra 2020 til 2022.

Der er ellers i samme periode blevet indført flere tiltag, der havde til hensigt at nedbringe antallet af rygere. Blandt andet er prisen på cigaretter steget, tobaks- og nikotinprodukter må ikke længere være synligt fremme i butikkerne, og der er blevet indført neutrale pakker.

Nye produkter og utilstrækkelig hjælp

Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, fremhæver især to årsager til, at antallet af rygere alligevel ikke er faldet.

Den første årsag er, at der er kommet flere nikotinprodukter på markedet, som især bruges af børn og unge. Andelen af de 15-29-årige, der anvender røgfrie nikotinprodukter som eksempelvis snus eller nikotinposer, er steget fra 10 til 14 procent fra 2020 til 2022.

- Det kan være en gateway, hvor man senere går over til tobaksrygning. Man kan nok godt sige, at vi er lidt bagud i forhold til nikotinområdet. Vi havde ikke set, at det ville udvikle sig så voldsomt, siger Niels Sandø.

Den anden årsag er, at de rygere, der har et ønske om at holde op, ikke alle sammen får tilstrækkelig hjælp.

- Der ligger et kæmpe potentiale i at sikre, at de får et rygestoptilbud, for vi ved, at det har en effekt. Men de skal vide, at det findes, og det skal være tilgængeligt på det tidspunkt, hvor borgerne har mulighed for at komme. Og så kan blandt andet sygehusene blive bedre til at henvise til tilbuddene, siger Niels Sandø.

Mange har forgæves forsøgt at stoppe

Rapporten viser, at to ud af tre af dem, der ryger enten dagligt eller lejlighedsvist, gerne vil stoppe.

Af de daglige rygere har 77 procent allerede forsøgt, mens det samme gælder for 40 procent af dem, der ryger lejlighedsvist.

Ifølge Mads Lind, der er chefkonsulent i Hjerteforeningen, kan netop øget hjælp til rygestop være med til igen at nedbringe antallet af rygere i Danmark.

- Den information, borgerne får om hjælp til rygestop, er i den lave ende. Jeg mener, at sundhedsvæsenet har forsømt at oplyse tilstrækkeligt om, at hjælpen virker, og hvor man kan få den. Vi oplyser patienter selv, når de ringer ind. Men vi har ikke ressourcer til at lave egentlig kampagner målrettet befolkningen. Det, mener jeg, er en national opgave, siger han.

Tre forslag fra organisationer

På baggrund af de nye tal går Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen nu sammen om tre nye anbefalinger, der skal få flere til at lykkes med et rygestop.

Den første anbefaling går ud på, at der skal indføres årlige nationale rygestopkampagner samt sikres systematisk henvisning af patienter, der ryger.

Den anden handler om, at de bedste rygestoptilbud skal finansieres nationalt, samt at der skal sikres gratis rygestopmedicin til særlige grupper.

Den sidste anbefaling er, at rygestop skal være en central del af behandlingen for patienter, hvor det er af afgørende betydning for behandling, overlevelse eller rehabilitering.

- De sidste fire-fem år har vi i Kræftens Bekæmpelse fokuseret meget på at forebygge, at børn og unge begynder at ryge. Det har måske været på bekostning af de voksne. Derfor er tiden inde til at fokusere på dem nu, siger Niels Them Kjær.

Kommuner og regioner i partnerskab

Partnerskabet Røgfri Fremtid, som blandt andet inkluderer Sundhedsministeriet, kommuner, regioner og en række organisationer, har sat et fælles mål om, at mindre end fem procent af den voksne befolkning skal ryge i 2030.

Hvis det skal lykkes, skal 80.000 rygere stoppe hvert år.

/ritzau/ak