Den brede skepsis i befolkningen mod hpv-vaccinen er muligvis aftagende. I hvert fald er antallet af hpv-vaccinerede piger fra 2016 til 2017 steget voldsomt. Det fremgår af nye tal fra Statens Serum Institut (SSI), skriver Berlingske.
Instituttet kæder selv udviklingen sammen med en oplysningskampagne, der er gennemført det seneste års tid, efter at blandt andet et kritisk TV-program fik tilslutningen til hpv-vaccinationsprogrammet til at styrtdykke.
Ifølge opgørelsen fra SSI var der i 2017 i alt 30.974 piger, der begyndte på hpv-vaccinationsprogrammet mod 15.237 piger i 2016. 2017-tallet er også betydeligt højere end i årene forud for TV-programmet, hvor adskillige piger stod frem og berettede om alvorlige bivirkninger, de mente at kunne kæde sammen med hpv-vaccinen, skriver Berlingske.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.