NORDJYLLAND: Antallet af opkald til 1-1-2 i Nordjylland er steget markant – og dem, der har brug for hjælp, bliver ældre og ældre. Det er nogle af tendenserne, som viser sig af et forskningsprojekt, der som det første i landet systematisk kortlægger brugen af akutsystemet.
En gruppe nordjyske forskere har i et stort forskningsprojekt gransket data fra det elektroniske journalsystem, som alle ambulancer, akutlægebiler og paramedicinerbiler i regionen er udstyret med – det såkaldte amPHI-system.
- Vi har set på data fra perioden 2007-2014, hvor der i årrækken er sket en 65 pct. stigning i antallet af 1-1-2 opkald, og dermed akutte ambulancekørsler. Derfor har det været relevant at kigge nærmere på, hvilke årsager, der har ligget til grund for opkaldene og den behandling, folk så har fået. Det er første gang, at man i Danmark systematisk afdækker, hvordan akutsystemet benyttes, fortæller professor Erika Frischknecht Christensen, der står bag undersøgelsen.
Flere ældre og lavere dødelighed
Blandt tendenserne ses en udvikling i alderen på dem, der ringer efter en ambulance. Fra at være 50 år i gennemsnit i 2007, var alderen i 2014 steget til 55 år, og op imod halvdelen var 60 år eller derover.
- På trods af dette – og på trods af, at ældre typisk har forskellige kroniske sygdomme i forvejen - er dødeligheden faktisk faldet i perioden. Fra at ligge på 2,4 pct. inden for det første døgn i 2007, var den i 2014 halveret til 1,2 pct., siger professoren.
Erika Frischknecht Christensen har ikke en nagelfast forklaring på, hvorfor antallet af 1-1-2-opkald er vokset så meget, men hun tror ikke, det alene skyldes, at folk er blevet mere pylrede:
- Vi kan ikke udelukke, at folk ringer ved en lavere tærskel – men vi kan konstatere, at folk er blevet betydeligt ældre, og der er flere, som forvejen er syge. Derfor er der grund til at være stolte over, at overlevelsen er forbedret, antageligt som følge af optimeringer i hele behandlingskæden.
Undersøgelsen viser, at over en tredjedel af opkaldene til 1-1-2 drejer sig om såkaldte 'uspecifikke lidelser', som kan være vanskelige at håndtere i det akutte system. Det giver ifølge Erika Frischknecht Christensen grund til at reflektere over, om flere ambulancekørsler er et positivt tegn.
- Hvis patienter bliver bragt ind på en akutafdeling i et par timer for derefter at blive sendt hjem igen, uden at man egentlig har gjort noget for dem, så var det måske ikke den bedste hjælp. Måske var det bedre for patienten at blive tilset af egen læge dagen efter eller få en anden form for hjælp. Det er noget, vi skal se på, slutter professoren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
