Ansatte og patienter vil gøre op med kassetænkning i sundhed

Patienter, der falder ned mellem stolene og ryger ud og ind af behandlingssystemet, fordi sygehuse, kommunal hjemmepleje og genoptræning ikke spiller sammen. Det skal være slut ifølge et nyt fælles udspil fra Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA samt paraplyorganisationen Danske Patienter.

I stedet skal kommuner og regioner via økonomien tvinges til at samarbejde om patienternes fælles bedste. For at få et velfungerende sundhedsvæsen skal der gøres op med kassetænknings betonsiloer. I dag belønnes kommuner og regioner for at gøre det, der er bedst for dem selv, lyder det.

- Sundhedsvæsnet ser ud, som det har gjort i mange år. Vi er blevet meget dygtigere til de enkelte behandlinger. Men sammenhængen i behandlingen, der skal hjælpe patienterne godt igennem, er ikke fulgt med, siger formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

Udspillet lægger op til forsøg med fælles finansiering og ledelse på udvalgte områder: Akutfunktioner, forløbskoordination, psykiatrihuse og sundhedshuse.

- Skal ansvarsfordelingen mellem kommuner og regioner fungere, så handler det om økonomi. De separate økonomiaftaler giver intet incitament til nødvendigt samarbejde, siger formand Camilla Hersom fra Danske Patienter.

De svageste i klemme
På områder som psykiatri og ældre medicinske patienter er der særligt brug for bedre støtte til sårbare patienter, der i dag ofte kommer i klemme i systemerne.

- De patienter, der især svigtes, er de ressourcesvage, der ikke kan begå sig i systemet. Vi trænger til nytænkning, siger sektorformand Karen Stæhr fra FOA's Social- og Sundhedssektor.

Konkret foreslås det, at kommuner og regioner på fire udvalgte områder får én fælles pose penge ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen i stedet for hver sin pulje. Den skal de så i fællesskab bruge til at lave mere sammenhængende patientforløb.

- Hvis KL og Danske Regioner var blevet sammenlagt, som der var megen snak om, havde det været lettere. Men nu må vi bare prøve at forbedre tingene på en anden måde, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Kommuner og regioner siger nej til fællesøkonomi
Forslag om fællesøkonomi på vigtige sundhedsområder er den forkerte medicin ifølge kommuner og regioner.

Ja til tættere samarbejde til gavn for de patienter, der i dag falder gennem hullerne i det nære sundhedsvæsen. Men nej tak til fællesbudgetter og ledelse, lyder det fra de to store spillere på sundhedsområdet, KL og Danske Regioner.

- De kommunale akutfunktioner har brug for tæt relation til læger på sygehusene. Men der er en grund til, at vi har kommuner og regioner og ikke blot er én aktør. Derfor ser jeg ikke, at vi får fælles budgetter, siger Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg:

Ulla Astman er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og enig.

- Vi skylder borgerne at få løst de her problemer. Men jeg er bekymret over risikoen for et puljetyranni med mere afrapportering og bureaukrati. Jeg tror mere på, at man lokalt og regionalt finder sammen om løsninger, så der ikke trækkes centrale løsninger ned over folk, siger hun.

Minister åben
Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) er lidt mere imødekommende:

- Som sundhedsminister er en af mine vigtigste opgaver at skabe mere sammenhæng og nedbryde noget af den kassetænkning, der nogle gange spænder ben for smidige behandlingsforløb. Jeg er åben for alle idéer. At tænke økonomi på en anden måde har vi selv brugt til at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsnet.

Hun nævner ændrede takster, der ansporer kommunerne til hurtigere at tage imod færdigbehandlede patienterne fra sygehusene.

Fredag afholdes sidste møde i regeringens Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Ritzau