Andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Fra 2010 til 2017 er andelen, der har fået en diagnose inden de fylder 15 år steget fra fire til ni procent. Det stiller store krav til kommunernes tilbud og sætter økonomien under pres. For der skal være ansatte nok, og de skal have flere kompetencer, end det er tilfældet i dag, skriver KL's magasin Momentum.

Andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose som ADHD, autisme eller angst stiger og stiger dermed.

Udviklingen vækker bekymring i kommunerne, siger formanden for KL’s Socialudvalg, Joy Mogensen (S):

- Vi er dybt bekymrede over den udvikling, vi ser, hvor flere og flere børn og unge udvikler mistrivsel og egentlig psykiske vanskeligheder.

- Det er et stort samfundsproblem, som vi er nødt til at tage meget alvorligt, siger Joy Mogensen. Kommunerne oplever, at udviklingen over en bred kam sætter dem under et pres, fordi de både skal sikre, at de har nok tilbud samt de rette kompetencer hos både lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere og andet personale, der møder børnene.

- Det presser os både på de økonomiske ressourcer, på medarbejdernes kompetencer og på vores samarbejde internt i kommunerne og med andre sektorer, siger Joy Mogensen.

I Sønderborg Kommune mærker man i høj grad den voldsomme stigning i børn og unge med psykiatriske diagnoser. Det forklarer leder af Ressourcecentret Ditte Randal-Lund:

- Vi oplever et stort pres for at få børnene udredt og samtidig en stor efterspørgsel på vores specialindsatser.

- Man kan ikke pege på en entydig årsag til, at flere og flere børn diagnosticeres med eksempelvis ADHD, angst og autismespektrumforstyrrelser, men en del af forklaringen er, at der er kommet større kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien. Det forklarer Jesper Pedersen, ledende overlæge for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.

Læs mere i Momentum