
Omsætningen af lægemidler hos regionernes indkøbsselskab Amgros har oplevet en betydelig stigning over de sidste 12 måneder. Den samlede omsætning ligger nu på cirka 9,863 mia. kr.. Det svarer til en stigning på 4,5 pct.
I perioden januar-september 2024 indkøbte regionernes sygehusapoteker lægemidler via Amgros for cirka syv mia. kr. Omsætningen af lægemidler er dermed steget med 444 mio. kroner i forhold til samme periode sidste år – svarende til en stigning på 6,7 pct.?
Det oplyser Amgros i en pressemeddelelse på baggrund af udgivelsen af selskabets markedsovervågning for 3. kvartal 2024.? Årsagen til de øgede udgifter skyldes prisstigninger fremfor merindkøb
"Indkøbet, som vi opgør i mængder DDD (Definerede Døgn Doser), er dog kun steget med 1,6 procent. Det betyder, at der er indkøbt lægemidler med en højere gennemsnitlig pris pr DDD end i samme periode sidste år." lyder det i meddelelsen
Det skal ses i sammenhæng med indkøbte mængder de sidste 12 måneder. Her viser markedsovervågningen, at indkøbet opgjort i mængder (Definerede Døgn Doser) er faldet en smule med 0,2 pct. Altså er der blevet indkøbt lægemidler med en højere gennemsnitlig pris pr. DDD.
"Det kan skyldes generelt stigende priser eller en ændring i sammensætningen af de indkøbte lægemidler," oplyser Amgros.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.