
Regeringen håber på, at en ny mærkningsordning vil hjælpe på at løse landsdækkende sundhedsproblemer blandt børn og unge. Forhåbningen er, at en sådan ordning giver dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser incitament til at arbejde med mad og sundhed.
Næsten hvert femte barn mellem 9 og 16 år er overvægtig. Og kun rygning overgår usunde madvaner som en risikofaktor, der fører til dødsfald og kroniske livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Det skal der laves om på, mener regeringen. Den har onsdag lanceret en strategi, som skal være med til at forbedre danskernes madvaner og sundhed. Det er Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Børne- og Socialministeriet, som står bag initiativerne.
Sundhedsmærkede skoler og dagtilbud, mere maddannelse hos børn og unge samt et nyt nationalt forum for mad, måltider og sundhed er blandt initiativerne. Der er afsat 40 mio. kr. til initiativerne.
Regeringen ønsker, at børn og unge får de gode vaner så tidligt som muligt. Problemer med overvægt og dårlig kost er størst hos socialt udsatte, lyder det.
Regeringen vil derfor styrke vejledning til forældre om gode madvaner, når barnet går fra mælk til almindelig mad. Derfor laver vi nu let forståelig og brugbar information, som kan bruges både i de særligt sårbare familier og til børn og voksne i en travl hverdag, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Regeringen håber på, at en ny mærkningsordning vil hjælpe. Forhåbningen er, at den giver dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser incitament til at arbejde med mad og sundhed.
- Mærkningsordningen vil gøre det nemt for forældrene at få indsigt i skolernes sundhedsprofil, så de på den baggrund træffer de valg, der passer til deres familie, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.