KØBENHAVN: Et politisk flertal i Københavns Kommune er klar til at stramme rygereglerne på folkeskoler og specialskoler, så det bliver fuldstændigt forbud for eleverne at ryge i skoletiden – uanset om de er på skolens grund eller ej, skriver Politiken. Forslaget kommer fra børne- og ungeborgmester Jesper Christensen (S) og skal behandles politisk 15. august. Røgfri skoletid betyder, at det ikke alene bliver forbudt at ryge på skolens område, men også når elever eksempelvis går til bageren i det store frikvarter.
Forslaget lægger op til, at den enkelte skolebestyrelse selv fastsætter sanktionen for brud på rygereglerne. Ansatte på skolen er ikke omfattet af forslaget, men borgmesteren mener, at det vil være naturligt, hvis lærere og ledelser vælger at gøre arbejdstiden røgfri.
Københavns Kommune følger dermed anbefalingen fra KL, der i januar opfordrede landets 98 kommuner til at overveje røgfri skole- og arbejdstid. Ifølge Politikens oplysninger har fire kommuner allerede indført røgfri skoletid. Det drejer sig om Gladsaxe, Syddjurs, Aalborg og Randers, mens Odense Kommune får det indført før sommeren 2019.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.