
VESTHIMMERLAND: Direktør for sundheds- og kulturforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune, Dorthe Jende, har meddelt, at hun ønsker at gå på pension med virkning fra 31. januar 2018. I januar fylder Dorthe Jende nemlig 62 år.
- Dorthe er en lokal kulturbærer, der har været ansat i Vesthimmerland i mange år – både i tidligere Farsø Kommune, Løgstør Kommune, Aars Kommune - og helt fra begyndelsen som forvaltningschef og direktør i Vesthimmerlands Kommune, siger kommunaldirektør Henrik Kruuse
For Dorthe Jende bliver de næste måneder også specielle efter mange år i Vesthimmerlands Kommune.
- Det har været fantastiske år i Vesthimmerlands Kommune – og selvsagt har sundheds- og kulturforvaltningen været det bedste. Det er en fantastisk forvaltning, en ny direktør nu skal være en del af, siger Dorthe Jende.
Den sidste arbejdsdag i Vesthimmerlands Kommune bliver den 30. november 2017, da der inden fratrædelsen skal afholdes ferie.
- Derfor vil det også være et par travle måneder for Dorthe Jende, hvor hun skal afslutte og overlevere opgaver, så vi kan få Dorthes viden overført, så godt som muligt, siger kommunaldirektør Henrik Kruuse.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.