AALBORG: Aalborg Kommune satte i begyndelsen af året et ambitiøst mål om, at de i løbet af 2017 ville have 4000 frivillige demensvenner. Men allerede nu, ca. halvvejs inde i året, kan kommunen fejre demensven nr. 5000. Det skriver TV 2 Nord.
5000 borgere har dermed gennemgået uddannelsen til demensven, der foregår i samarbejde med Alzheimerforeningen, og hvor man lærer at spotte mennesker med demens i gadebilledet, og hvordan man kan tilbyde at hjælpe de demente, hvis de fx. er forvirrede eller utrygge.
- Demensvennerne gør med ganske små handlinger en kæmpe forskel for mennesker med demens. En dag stod en ældre herre og tomlede i en rundkørsel i en af kommunens mindre byer – det fik en af vores demensvenner til at reagere og tilbyde sin hjælp. Den ældre herre havde ganske rigtig forvildet sig for langt væk fra hjemmet, men fik hurtigt hjælp til at finde tilbage igen. Den slags historier hører vi rigtig mange af fra vores demensvenner, forklarer frivillighedskoordinator og projektleder for demensvennerne i kommunen, Karin Boye Nielsen.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.