MIDTJYLLAND: 3220 kvinder i Region Midtjylland vil snart få tilbudt en ny undersøgelse for brystkræft, selv om de allerede har fået foretaget en mammografi. Det sker ifølge en pressemeddelelse, fordi Regionshospitalet Viborg har mistanke om, at en overlæge har sjusket med undersøgelserne.
Hospitalet oplyser, at det er en række patientklager, der har ført til, at regionen via en intern kvalitetskontrol er nået frem til, at alle patienterne er blevet undersøgt af den samme overlæge. Derfor er den pågældende læge blevet fritaget for alle sine opgaver og alle 3220 kvinder, som han har undersøgt, vil blive tilbudt en ny undersøgelse.
Styrelsen for Pateintsikkerhed har fredag bedt Region Midtjylland om en redegørelse, der skal indeholde en beskrivelse af, hvordan det kunne ske, og hvordan hospitalet vil sikre, at noget lignende ikke sker igen. 'Det er en dybt beklagelig og meget ulykkelig sag, og vi ser på den med meget stor alvor. Vi følger sagen nøje og har bedt Region Midtjylland om en redegørelse, og den skal komme hurtigst muligt', siger styrelsens enhedschef, Charlotte Hjort, til DR Nyheder.
Opdateret den 30. juni kl. 13.41 med citat fra Charlotte Hjort.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.