Fredag er der ingen grund til at pakke skoletaskerne og smøre madpakker i Høje-Taastrup, Brøndby, Ishøj og Vallensbæk. Høje smittetal for covid-19 har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at lukke skoler og SFO'er på den københavnske vestegn frem til 11. april.
Bekymringslisten:
- Brøndby
- Høje-Taastrup
- Ballerup
- Vallensbæk
- Fredensborg
- Lejre
- Rødovre
- Kerteminde
- Furesø
- Vejle
- Gladsaxe
- Billund
- Hørsholm
- Helsingør
- Herlev
- Halsnæs
- København
- Albertslund
- Odense
- Randers
- Esbjerg
- Glostrup
- Haderslev
- Kolding
- Tårnby
- Gribskov
Kilder: Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut
Og endnu flere kommuner kan blive lukket ned i større eller mindre grad i den kommende tid. Det fortæller enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed Bente Møller.
- Lokale nedlukninger er en af forudsætningerne for, at vi kan åbne samfundet mere.
- Vi har et skærpet fokus på alle kommuner med incidenstal på over 100 og har daglig kontakt med de kommuner, siger hun.
Med de seneste smittetal fra Statens Serum Institut torsdag står det klart, at i alt 27 kommuner fordelt over hele landet har haft mere end 100 smittede per 100.000 indbyggere over de seneste syv dage.
Det er det såkaldte incidenstal, der får alarmen til at lyse rødt hos myndighederne.
Med tallet omregnes antallet af bekræftede tilfælde til et fast befolkningstal, så man kan sammenligne smitten landet over.
Lige nu har Styrelsen for Patientsikkerhed også fokus på Kolding, Odense og Esbjerg, men altså især på hovedstadsområdet.
Lokale nedlukninger er væsentlige
Lokale nedlukninger er blevet fremhævet af statsminister Mette Frederiksen (S) som en væsentlig del af den plan, der skal genåbne det danske samfund trin for trin over de kommende måneder.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er nedlukning af skoler og SFO'er bare et af flere værktøjer, der kan tages i brug.
Også daginstitutioner, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan lukkes, ligesom styrelsen kan samarbejde med andre myndigheder om at lukke butikkerne.
- Vi har hele tiden en dialog på tværs af myndigheder om, hvad det er for nogle værktøjer der skal anvendes for at få smitten ned, siger Bente Møller.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.