
863 personer er testet positiv det seneste døgn med pcr- eller kviktest. Nøjes man med at se på de sikre pcr-test, er tallet 824. Det viser dagens tal fra Statens Serum Institut.
De 824 er det højeste antal siden 23. januar, dog skelnede SSI i en uge fra 10. marts ikke mellem pcr- og kviktest, og derfor kan tallet den 11. marts have været lige så højt. Her var det samlede tal for de to typer 862, mens det altså er 863 i dag.
Antallet af indlagte stiger også for fjerde dag i træk, i dag blot med to til 216. Der er fortsat 46 på intensiv, heraf 28 i respirator.
Der er registreret to nye coronadødsfald.
Det er fortsat Ishøj, Brøndby, Høje-Taastrup, Ballerup og Vallensbæk, som er hårdest ramt af smitten, alle med incidens over 200.
Stigning i Ishøj, fald i Albertslund
Ser man i stedet på, hvordan incidensen har udviklet sig den seneste uge, ser det også værst ud i Ishøj, viser DK Nyts beregninger. Her er incidensen steget med 140 den seneste uge til nu 376.
I alt 48 kommuner har højere incidens i dag end for en uge siden. Udover Ishøj er den steget mest i Brøndby, Furesø, Lejre, Halsnæs, Hørsholm, Ballerup, Gribskov, Kerteminde og Fredensborg.
Syv kommuner har uændret incidens, mens den er faldet i 43 kommuner. Faldet har været størst i Albertslund efterfulgt af Esbjerg, Bornholm, Ringsted, Odsherred, Sorø, Haderslev, Odder, Kalundborg og Vesthimmerland.
Tallene for de enkelte kommuner kan ses herunder. Bemærk, at der er tale om ændringer i faktiske tal, ikke procentvise ændringer.
Vaccinationerne går ikke så hurtigt, efter at AstraZeneca blev sat på pause. Siden i går har 6.312 fået første vaccinestik, mens 7.683 har fået det andet.
11,1 pct. af befolkningen har dermed fået mindst en vaccinedosis, og heraf er 5,7 pct. færdigvaccineret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.