MIDTJYLLAND: Er du kommet alvorligt til skade, og haster det med at komme igennem til lægevagten? Så tryk 9. Det er ideen bag det pilotprojekt, som ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, Jonas Fynboe Manniche Eberts, står bag. Efter to uger er projektet afsluttet, og han står nu tilbage med det foreløbige resultat, oplyser regionen.
- Cirka 5.000 borgere har haft muligheden for at bruge akutknappen i forsøgsperioden. Ud af dem er der i alt 144 borgere, som har brugt den. Jeg forventede, at mellem 3 pct. og 5 pct. ville bruge den, og vi er landet på 2,9 pct., så det er jo meget tæt på, fortæller han.
Dermed stemmer resultaterne fra lægevagten i Region Midtjylland overens med de udenlandske tendenser. I Holland, hvor man allerede har indført en lignende løsning, er det cirka 2-3 pct., der benytter sig af den.
Formålet med pilotprojektet var at undersøge, om akutknappen kan give mere tryghed og tilfredshed med Lægevagten, og om borgerne kan bruge den relevant. Om det har haft den ønskede effekt, skal Jonas Fynboe Manniche Eberts nu hjem og analysere på.
Hvis pilotprojektet falder godt ud, er det planen at gennemføre et længerevarende forsøg. Det vil foregå sideløbende i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.