dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Niels Christian Borup, Polfoto.

137 svinefarme med højt antibiotikaforbrug udpeget

Antal infektioner med svine-MRSA i 2012 og 2013 fordelt på kommuner viser en tæt sammenhæng med højt antibiotika-forbrug på svinefarme

Nu offentliggør Investigative Reporting Denmark et kort, der viser beliggenheden af 137 adresser på svinefarme, der med stor sandsynlighed rummer svine-MRSA-bakterier.

Hidtil har Fødevareministeret våget nidkært over adresserne, og i mere end to år har ministeriet afvist at dele sin viden om de inficerede svinefabrikker, skriver Investigative Reporting Denmark. Til trods for påbud fra ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har ministeriet stadig ikke offentliggjort sine lister over MRSA-inficerede landbrugsvirksomheder.

Imidlertid er det nu lykkedes at fravriste Fødevarestyrelsen en liste med 137 adresser på svinefarme, der med stor sandsynlighed rummer svine-MRSA-bakterier. De pågældende adresser er på kortet sammenholdt med i hvilke kommuner, hvor der er konstaterede infektioner med svine-MRSA i 2012 og 2013.

Der er tale om en helt aktuel liste over de værste svinefabrikker, når det gælder forbruget af antibiotika, hedder det. Overforbrug af antibiotika er forudsætningen for udvikling af svineMRSA, de antibiotika-resistente stafylokokker, der går under typebetegnelsen MRSACC398.

Listen er baseret på svineproducenternes forbrug af antibiotika gennem de seneste ni måneder. Den rummer svinefarmenes ejernavne, adresser, antibiotikaforbrug samt dyrlægekontakt og er udarbejdet af Fødevarestyrelsen på basis af datamateriale fra den såkaldte 'Gult Kort'-ordning.

Landbrugserhvervet har hele forløbet igennem været erklæret modstander af offentliggørelse af, hvilke besætninger der har for højt antibiotkaforbrug og mener ikke, beliggenhederne siger noget om øget risikoen for MRSA-smitte i området.

Læs mere og se kortet på Investigative Reporting Denmark

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/137-svinefarme-med-hoejt-antibiotikaforbrug-udpeget

GDPR