dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Mange beboere sad i foråret isoleret på plejehjemmene, her 93-årige Tove Haugaard, som efter en måned uden besøg i april fik mulighed for udendørs besøg af datteren. Nogle af beboerne blev ifølge Alzheimerforeningen også nægtet at forlade hjemmet, selv om det er i strid med grundloven.
Kim Haugaard, Ritzau Scanpix

Alzheimerforeningen: Plejehjemsbeboere blev ulovligt frihedsberøvet

Mange kommuner gik for langt under forårets nedlukning, lyder anklagen.

Epidemiloven fra marts er blevet brugt til at frihedsberøve sårbare og udsatte mennesker, der bor på plejehjem.

Det er budskabet fra Alzheimerforeningens landsformand og direktør, Birgitte Vølund og Nis Peter Nissen, i en henvendelse til Folketinget.

De to fortæller, at de og andre organisationer har fået utallige henvendelser og beretninger om ulovlige frihedsberøvelser af plejehjemsboere. 

For selv om lovgrundlaget for besøgsrestriktioner er juridisk i orden, så har byråd og forvaltninger ulovligt forbudt eller forsøgt at forhindre beboere i at forlade deres bolig og fx besøge familie uden for plejehjemmet. Det skete, selv om sundheds- og ældreministeren på flere samråd understregede, at det var ulovligt, skriver de.

39 + 7 kommuner

Alzheimerforeningen har skrevet til byrådsmedlemmerne i 39 kommuner og gjort dem opmærksom på konkrete henvendelser om ulovlig frihedsberøvelse i deres kommune. Derudover har man fået beretninger om ulovlig praksis i yderligere syv kommuner, som man ikke har skrevet til, fordi Folketingets partier i mellemtiden havde aftalt genåbning for besøg.

Foreningen opfordrer til, at et ekspertudvalg skal undersøge de retssikkerhedsmæssige aspekter af besøgsrestriktioner på plejehjem og de konsekvenser, overtrædelser af de grundlovssikrede rettigheder har haft for plejehjemsbeboere.

En svær kabale

Formand Irene Hesselberg fra Lederforeningen, som organiserer ledere på landets plejehjem, siger til Berlingske, at hun ikke kan afvise, at den første tid med corona endte i forkerte procedurer og regler nogle steder. 

- Det skal vi naturligvis undgå gentager sig, siger hun til avisen og tilføjer, at plejehjemsledere stod med "en meget svær kabale". Det samme siger formanden for KL's sundheds- og ældreudvalg, Jette Skive (DF):

- Især i foråret stod personalet på blandt andet landets plejehjem med en umulig opgave, hvor de ofte skulle træffe hårde beslutninger med kort varsel uden klare retningslinjer at læne sig op ad. Men det er vigtigt, at vi tager ved lære af håndteringen af nedlukningen i foråret. Corona var – og er – en ny udfordring, og der vil altid være ting, man kan gøre bedre set i bakspejlet, siger hun til Berlingske.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/alzheimerforeningen-plejehjemsbeboere-blev-ulovligt-frihedsberoevet

GDPR