Løkke foreslår suspendering af behandlingsgaranti i hele 2023
Behandlingsgarantien i det danske sygehusvæsen bør midlertidig suspenderes i 2023.
Det skal lette presset på landets sygehuse, mener Moderaterne og politisk leder Lars Løkke Rasmussen.
Partiet har fredag præsenteret sundhedsudspillet "Akut redningsplan for sundhedsvæsenet" med fem punkter.
- Nu ser vi ventelister, som vi skal ti år tilbage for at se sidst, siger Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.
Ved at suspendere garantien ønsker partiet, at sygehusene frit kan "disponere ressourcerne".
Behandlingsgarantien giver en patient ret til at kunne søge behandling på et privathospital, hvis ventetiden overskrider 30 dage i det offentlige.
Garantien træder i kraft, efter patienten er blevet udredt, men gælder ikke ved eksempelvis akut indlæggelse eller sjældne sygdomme.
Under coronapandemien, hvor sygehusene var presset på kapaciteten, var behandlingsgarantien suspenderet i perioder.
Da den oprindelige behandlingsgaranti blev indført i 2002, var det med Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister for Venstre.
Ønsket om en suspendering af behandlingsgarantien i et helt år skal dog ikke ses som et ønske om at fjerne den helt i fremtiden, lyder det.
- Behandlingsgarantien er en unik dansk patientrettighed, der står mit hjerte nært og vores partis hjerte nært. Den ønsker vi grundlæggende at værne om, siger Lars Løkke.
- Når jeg foreslår det her, så er det fordi, det er nødvendigt, og fordi vi gerne vil prøve at rette dansk sundhedsvæsen op på en måde, så vi kan genindføre den her unikke rettighed i 2024.
Danske Patienter har tidligere sagt, at det intet løser at fjerne behandlingsgarantien.
- Det løser ikke problemerne i forhold til ulige adgang alene af den grund, at det private fylder rigtigt lidt i det samlede billede i sundhedsvæsenet i øjeblikket. Og patienterne vil alligevel bruge deres private sundhedsforsikring, sagde direktør Morten Freil i september.
I "redningsplanen" foreslår Moderaterne også, at regionerne "hurtigst muligt" ansætter flere lægesekretærer, der har "særligt kendskab til sygehusenes IT-system".
Det skal frigive tid til læger og sygeplejersker til patienterne.
Moderaterne vil samarbejde med professionshøjskoler og regioner om uddannelse af et "særlig korps af sekretærer", hvilket der afsættes 40 millioner kroner til.
Pengene findes ved at udskyde udflytning af uddannelsespladser.
Et andet punkt lyder, at der skal oprettes en "særlig enhed" for rekruttering og godkendelse af udenlandsk sundhedspersonale, så sagsbehandlingstiderne forkortes.
/ritzau/
