Regeringen, KL og Danske Regioner sætter mål for AI i det offentlige

Tirsdag har den Digitale Taskforce for kunstig intelligens præsenteret et målbillede for kunstig intelligens i den offentlige sektor og sætter samtidig tal på potentialet for de kommende år i det offentlige.

Dermed sætter regeringen, KL og Danske Regioners også tal og ord på ambitionerne for Taskforcen og peger på, at kunstig intelligens skal anvendes til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder.

I rapporten fremgår det, at udrulning af kunstig intelligens hos myndigheder kan frigøre mindst 50 millioner timer, svarende til mindst 30.000 årsværk, på tværs af den offentlige sektor frem mod 2035. Heraf skal en væsentlig andel allerede kunne blive indfriet i 2030. 

De frigjorte ressourcer skal anvendes der, hvor de giver mest mulig værdi. Nogle gange til at løse udfordringer med manglende arbejdskraft på et konkret område, nogle gange til at løfte kvaliteten i den offentlige opgaveløsning og i nogle tilfælde for at understøtte omprioritering af ressourcer.

Juridiske rammer skal på plads

Frigørelse af ressourcer i så stor skala forudsætter, at der tages hånd om de barrierer, der i dag udfordrer ibrugtagning og skalering af kunstig intelligens i den offentlige sektor, herunder bl.a. uklare og utidssvarende juridiske rammer, lyder det i rapporten. 

Ambitionen skal ses i lyset af, at parterne forpligter sig på at håndtere disse barrierer, og at arbejdet med forudsætningsskabende indsatser derfor vil være en central prioritet for Taskforcen.

- Kunstig intelligens skal frigive tid til det, der gør en forskel tæt på borgerne. Det er især vigtigt, fordi vi mangler arbejdskraft, og her kan kunstig intelligens netop sikre kvalitet for både borgere og ansatte. Men vi lykkes kun, hvis vi samtidig får ryddet op i de uklare og utidssvarende juridiske rammer, der står i vejen for at bruge kunstig intelligens i stor skala. Det er derfor positivt, at Taskforcens mål også handler om at skabe bedre rammer for brug af kunstig intelligens, så ambitioner og forudsætninger følges ad, udtaler KL-formand Martin Damm (V). 

Foruden tidsbesparelser, fremgår det også af rapporten, at kunstig intelligens skal gøre det lettere at interagere med det offentlige og skal styrke de offentligt ansattes faglighed ved at give dem mere tid til kerneopgaver. 

Flere projekter med afsæt i kommuner og regioner

Rapporten fremhæver desuden en lang række konkrete tiltag med kunstig intelligens, som stammer fra kommunerne og regionerne. 

Et eksempel er fx at kunstig intelligens kan hjælpe med at behandle aktindsigtssager. I et kommunalt samarbejde er der udviklet en løsning, som først bruger RPA-teknologi til at samle de akter, der er relevant for den givne aktindsigt, og bagefter bruger kunstig intelligens til at overstrege de informationer, fx personoplysninger, som skal udelades i forbindelse med aktindsigtssagerne. Det effektiviserer sagsbehandlingen af aktindsigter, som typisk er tidskrævende og består af gentagende og delvist rutineprægede opgaver.

Et andet eksempel er at kunstig intelligens kan anvendes til vurdering af billeder i forbindelse med screening for brystkræft. Det anvendes blandt andet i Region Hovedstaden, hvor løsningen forbedrer nøjagtigheden af risikovurdering for brystkræft. Med hjælp fra teknologien kan den ene af de ellers to speciallæger, som i dag vurderer billederne, samtidig få frigjort tid. Det medvirker til at understøtte radiologerne, som der er stor efterspørgsel på i sundhedsvæsenet.

Et tredje eksempel er i Region Syddanmark, hvor der anvendes kunstig intelligens til at hjælpe med at forudse patientankomster i akutmodtagelser. Det gør det muligt at sikre den rette bemanding, lyder det.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), udtaler:

- Vi skal bruge kunstig intelligens dér, hvor det bidrager med kvalitet for patienterne, og samtidig aflaster vores ofte pressede medarbejdere. Vi har allerede gode erfaringer: AI bidrager fx til hurtigere analyser af røntgenbilleder og præcis strålebehandling. I Taskforcen vil vi bidrage til at få tilpasset lovgivningen, så vi får fjernet barrierer, der kan spænde ben for udbredelsen. På dén måde kan vi frem mod 2035 bruge flere gode AI-løsninger dér, hvor det giver mening.

Taskforcen er et fællesofentligt samarbejde på tværs af staten, KL og Danske Regioner.

Der er blandet andet udpeget ekspertgruppe med repræsentanter fra den offentlige sektor, erhvervslivet og forskningsmiljøer til at bistå taskforcen. Her sidder blandt andet Martin Østergaard, stadsdirektør i Aarhus Kommune, Kristina Skovdal, direktør for Koncern It i Københavns Kommune og Klaus Larsen, digitaliserings- og it-direktør i Region Nordjylland. 

esl