
MIDTJYLLAND: Kræftplan V lægger vægt på mere individuelt tilpassede forløb og systematisk patientinddragelse.
Og det er en tilgang, som Region Midtjylland allerede har arbejdet med i over 10 år. Her er patientrapporterede oplysninger (PRO) nemlig en integreret del af kræftopfølgningen og har vist potentiale for både højere kvalitet og mere effektiv ressourceanvendelse.
Mere konkret udfylder patienterne digitale spørgeskemaer hjemmefra, og svarene vurderes systematisk af sundhedspersonale via et PRO-system. 16.000 kræftpatienter er tilmeldt, og hver måned indsendes ca. 3.500 skemaer, blandt andet ved bryst-, lunge- og prostatakræft.
Region Midtjyllands erfaringer viser, hvordan systematisk brug af PRO kan understøtte individuelt tilpassede forløb i praksis. Derfor glæder regionsrådsformand Anders Kühnau (S) sig også over, at netop dette er blandt fokusområderne i Kræftplan V.
- Vi har i Region Midtjylland et stærkt både politisk og fagligt fokus på at tilrettelægge kræftbehandling efter patientens ønsker. Samtidig viser de erfaringer, vi gennem mere end 10 år har bygget op, at tilgangen faktisk styrker kvaliteten, og samtidig gør sundhedsvæsnet mere effektivt, fordi vi kan sikre patienter den rette kontakt på det rette tidspunkt, siger regionsrådsformand, Anders Kühnau (S) og fortsætter:
- Derfor er vi også som region klar til at arbejde endnu mere med individuelle behandlingsforløb som beskrevet i den nye kræftplan, der i det hele taget giver et godt grundlag for endnu bedre kræftbehandling i fremtiden.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.