
To kommuner rykker under bekymringsgrænsen med en incidens på under 20 smittede pr. 100.000 personer, og tre kommuner er kommet under 100, så kun fire ligger over.
Det står stadig værst til i Ishøj med en incidens på 253,7 og næstværst i Kolding, hvor incidensen er 190,3. Henholdsvis en forbedring på 17,5 og en forværring på 39,7. De to øvrige kommuner med en incidens over 100 er Greve med 107,1 og Brøndby med 105,9
I den smittefri ende har Læsø, Fanø og Samsø alle en incidens på 0, og derefter følger Bornholm, Halsnæs, Billund, Langeland, Vordingborg, Odder og Struer mellem 5 og 10, Ringkøbing-Skjern, Hjørring, Lolland, Kalundborg, Viborg mellem 10 og 15, og Odsherred, Syddjurs, Guldborgsund, Esbjerg, Ærø, Skive, Mariagerfjord, Aarhus, Morsø og Rebild mellem 15 og 20.
1,5 millioner aldrig testet
På landsplan er smitteprocenten tilbage på 0,33 pct., det samme som i fredags efter det vanlige udsving nedad i weekenden og opad de første dage efter. Fortsætter mønstret, vil man se et mindre yderligere fald før næste udsving.
Antallet af indlagte fortsætter sit fald, i dag til 280 mod 298 i går. 57 af dem er indlagt på intensiv, seks færre end i går. Heraf er 39 i respirator, hvilket er tre færre end i går. Otte dødsfald er registreret siden i går.
Der er stadig 1,5 millioner mennesker, der ikke er blevet en eneste gang testet endnu. Blandt de 4,3 millioner, der er testet en eller flere gange, er der konstateret 205.597 smittede.
I går blev 126.185 testet, heraf 5.522 for første gang. Af dem alle blev 414 konstateret smittet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.