dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Ritzau Scanpix.

Voksentandpleje skal gentænkes efter knas i budget og prisaftale

Enigt Folketing erstatter forhandlet prisaftale med en midlertidig hastelov indtil en ny model kan udvikles
1. MAR 2018 10.26

Mens Tandlægeforeningen og Danske Regioner ikke har kunnet blive enige om en prisaftale for voksentandpleje, så er enigheden til gengæld total i Folketinget, hvor alle partier nu vil 'igangsætte et arbejde med at gentænke voksentandplejen i Danmark', hedder det i en aftale mellem V-LA-K-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF.

Foruden forhandlingssammenbruddet er ønsket om en gentænkning af voksentandplejen drevet af, at selvom tandsundheden generelt aldrig har været bedre, så er den budgetterede ramme for offentlige udgifter til voksentandplejen blevet overskredet med ca. 20 pct. årligt, alene i 2017 ca. 300 mio. kr.

Oveni kommer 'betydelige udfordringer' med at omsætte nationale retningslinjer for diagnostiske undersøgelser til praksis, viste en evaluering fra Sundhedsstyrelsen sidste efterår. Alt dette får Folketinget til at ønske en kortlægning af alle eksisterende ordninger, så der skabes et overblik, og så der kan udvikles en ny model for voksentandplejen.

Indtil da skal patienternes fortsatte ret til tilskud til tandpleje og overholdelse af de gældende økonomiske rammer sikres med en lovregulering i form af et hastelovforslag her i foråret, som kan træde i kraft 1. juni 2018. En permanent løsning har som forudsætning, at der ikke sker stigning i hverken det generelle niveau for brugerbetaling eller i den nuværende økonomiske ramme for regionernes tilskud.

mk

Læs aftaleteksten.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/voksentandpleje-skal-gentaenkes-efter-knas-i-budget-og-prisaftale

GDPR