
SYDDANMARK: I kølvandet på avisens afsløringer om en ung kvindes død og maraton-vagter i lægevagten gør de nu op med den nuværende model, hvor den enkelte læge selv er ansvarlig for egen behandling og arbejdstid, skriver Fyens Srtiftstidende.
Ifølge Jørn Lehmann Petersen (S), næstformand i sundhedssamordningsudvalget, har ordningen overlevet sig selv.
- Vi skal sikre kvaliteten af behandlingen i lægevagten, og det sker absolut ikke, når man godkender, at nogle læger har så mange vagter ved siden af deres fuldtidsjob,
siger han med henvisning til afsløringen af, at den vagtlæge, der overså den unges kvindes tydelige symptomer på en blodprop, havde 10 vagter i træk i forløbet op til hendes død.
Regionen kan frit overtage lægevagten, men vil i så fald også stå med ansvaret for at bemande den. I dag har de praktiserende læger pligt til at tage vagter.
Venstre i regionen vil også have mere indflydelse på lægevagten, men afviser at overtage den. Sporene fra hovedstaden, hvor en lægevagt uden de praktiserende læger har haft store problemer, skræmmer. Men samme løsning kan let blive virkelighed i Syddanmark.
Birgitte Ries Møller, formand for de Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark, finder det 'beklageligt og uforståeligt, at regionen vil undsige en velfungerende lægevagt.'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.