SYDDANMARK: Regionen tager nu en principiel sag op i forlængelse af et aktuelt dødsfald, hvor en kvinde før hun døde af en blodprop, havde været i kontakt med en læge i lægevagten, der ikke opfangede, at kvinden havde brug for akut hjælp. Sundhedsstyrelsen vil nu vurdere om der er grundlag for at iværksætte sanktioner i forhold til den pågældende læges virksomhed, oplyser regionen.
I forlængelse af sagen ønsker regionen nu at få mulighed for at stille kvalitetskrav til lægerne i lægevagten. Som en del af dette, mulighed for selvstændigt at kunne suspendere en læge fra lægevagten under behandlingen af alvorlig klagesag.
- Sagen har vist, at der er brug for en ændring af overenskomsten med lægerne, så vi som region selvstændigt har mulighed for at stille kvalitetskrav til vagtlægerne. Det kan vi ikke i øjeblikket, men det er uden tvivl et punkt, som vi vil arbejde videre med, siger Bo Libergren (V), formand for Sundhedssamordningsudvalget i regionen.
Det er ikke i orden, når politikere fra Region Syddanmark vil have mulighed for at suspendere læger, der er blevet klaget over, mener formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Bruno A. Meldgaard Jensen.
- Det er Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionen, der her i Danmark har til opgave at holde øje med, om lægerne opfylder de krav, der skal til for at have autorisation, siger han til Ritzau.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.