dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Vikar-stop på fødegange trods mangel på fastansatte jordemødre

KORT NYT29. DEC 2022 11.15

HOVEDSTADEN / SJÆLLAND: Region Hovedstaden og Region Sjælland indfører fra 1. januar et vikarstop for jordemødre, hvilket betyder, at det er fastansatte som skal dække timerne på fødegangene. Regionerne vil have flere fastansatte jordemødre, og i Hovedstaden har man nu indgået en aftale om, at de som vælger en fastansættelse får 12.000 kr. mere i løn årligt, hvis halvdelen af deres arbejde går med fødsler. Regionen har nu 47 ubesatte jordemoderstillinger, viser tal, som DR har fået fra regionen. 

I de ti første måneder af 2022 brugte Hovedstaden 46 mio. kr. på jordemodervikarer. I 2019 forsøgte regionerne sig også med vikarstop, men måtte fjerne det igen, da de faste stillinger ikke kunne besættes bl.a. fordi, at jordemødrene kan få mere i løn og mere fleksibilitet ved at arbejde som vikar.  

- Om det er det rigtige tidspunkt, man laver det her vikarstop, må tiden vise. Jeg forventer, at regionerne har overvejet det nøje, og at de har en plan for, hvordan de hele tiden vil holde øje med, om arbejdsmiljøet bliver for hårdt, og om patientsikkerheden kommer i fare, siger Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, til DR. 

rmn

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.