DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Færre doser til rådighed:
Vaccination af nye grupper sat på pause i Nordjylland

NORDJYLLAND: Region Nordjylland modtager i denne uge halvt så mange coronavacciner fra Pfizer/BioNTech som ventet. Derfor sætter regionen den videre udrulning af vaccinationsplanerne for nye grupper på pause. Den genoptages, når der er mere klarhed om de fremtidige leverancer af vacciner, oplyser regionen.

- Det betyder, at de resterende vaccinedoser i Region Nordjylland indtil videre reserveres til de borgere og personale, der skal have deres andet stik og dermed bliver færdigvaccineret, skriver regionen.

Flere ansatte på hospitaler og plejehjem i Nordjylland skulle have haft første vaccinestik i denne uge. Derudover påvirker det borgere i særlig risiko og en række sociale tilbud, at Pfizer i denne uge leverer færre vacciner for at få opgraderet sin fabrik i Belgien.

Ritzau