
SJÆLLAND: Byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital i Køge bliver forsinket med seks måneder, fremgår det af en revideret tidsplan. Forsinkelsen skyldes hovedsagelig corona-relaterede problemer med levering af beton og facadeelementer.
Den nye tidsplan blev vedtaget på regionsrådsmødet mandag.
Leveranceproblemerne vurderes af Region Sjællands rådgiver Cowi til at være en force majeure-situation, og derfor vil forsinkelserne ikke koste regionen ekstra betaling til entreprenøren. Entreprenøren henvises i stedet til eventuelt at søge offentlige corona-hjælpepakker.
Første del af senge- og behandlingsbygningen på Sjællands Universitetshospital forventes efter den nye tidsplan at være klar til aflevering i juni 2022 og til at tage i brug med patienter efter sommerferien 2022. Den endelige aflevering af det færdige byggeri er udskudt til 15. oktober 2025.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.