
Udviklingen i coronatallene er mest af alt en ikke-udvikling. Ingen nye dødsfald det seneste døgn, samme positivprocent som i går og stort set hele ugen, og fortsat faldende tendens i antallet af indlagte.
191 er der nu på sygehus med coronasmitte, fire færre end i går og et niveau, vi skal tilbage til begyndelsen af november for at finde lavere. Dengang var det endda på vej op, nu er det på vej ned.
Til gengæld byder det seneste døgn på en ny rekord for antal testede: 323.753, det højeste tal hidtil, og en rekord, der er blevet slået for tredje gang i denne uge. Antallet af smittede, man har fundet, er tilsvarende højt, 843, men ikke højere end at det blot er fulgt med op - den forholdsmæssige andel er ikke vokset.
Blandt kommunerne ligger seks nu under bekymringsgrænsen med en incidens under 20. Det er de fem ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og Langeland samt Lemvig på fastlandet. I den anden ende af skalaen topper de fire københavnske omegnskommuner Ishøj, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Brøndby med incidenser over 200.
I går fik 7.135 personer deres andet stik og er dermed færdigvaccinerede. Det er der i alt fem pct. af den samlede befolkning, der nu er. Dobbelt så mange, 14.635, fik deres første stik i går, hvilket bringer andelen af førstegangsvaccinerede op på 5,6 pct.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.