dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Udvalgt plejepersonale får op til 10.000 kr. i bonus til december

Cirka 1.000 medarbejdere på medicinske afdelinger i Region Sjælland vil få udbetalt en fastholdelsesbonus med decemberlønnen.
10. OKT 2023 9.58

SJÆLLAND: Plejepersonale på medicinske sengeafsnit på Region Sjællands sygehuse kan se frem til at få en fastholdelsesbonus med decemberlønnen.

Regionsrådet afsatte sidste år i budgetaftalen for i år 20 mio. kr. til fastholdelse og rekruttering, heraf ni mio. kr. ekstra til løn. Det er de penge, der nu er indgået en aftale med FOA og Dansk Sygeplejeråd om fordelingen af.

Regionen har ønsket, at beløbet skal være størst på de sygehuse, som har sværest ved at fastholde og rekruttere. Derfor bliver bonussen forskellig fra sygehus. 

Det betyder, at der udbetales på 10.000 kroner til social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker på medicinske afdelinger på Holbæk Sygehus og Nykøbing F. Sygehus. På Sjællands Universitetshospital og Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse udbetales en bonus på 8000 kroner.

Cirka 1.000 medarbejdere

Det skønnes, at cirka 1.000 medarbejdere vil få fastholdelsesbonus.

For at modtage en bonus skal medarbejderen være fastansat på månedsløn, tiltrådt senest 1. juni i år og fortsat være ansat på samme afsnit 1. december. Ledende personale er ikke omfattet af aftalen.

- Alle vores 20.000 medarbejder yder hver dag en stor indsats, men vi har truffet et valg om at prioritere disse ekstra penge på de medicinske afdelinger, der er særligt ramt af problemer med at fastholde og tiltrække social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker til at tage sig af patienterne, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

De 11 af de 20 mio. kr. går til sygehuse, psykiatri og socialområdet til arbejdet med konkrete løsninger på rekrutteringsudfordringer, blandt andet øget bemanding, mentorordninger og faglige netværk. Tanken er, at dette arbejde skal spredes til alle sygehusene, hvis de har den forventede effekt.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/udvalgt-plejepersonale-faar-op-til-10-000-kr-i-bonus-til-december

GDPR