
HELSINGØR: Ordet 'hashtag', der er kendt som de firkantede ikoner, der især benyttes på Twitter, får nu med en lille omskrivelse en hel ny betydning med en ny app.
Med 50.000 kr. i støtte fra Helsingør Kommune innovationspulje har Helsingør Rusmiddelcenter udviklet mobilapplikation 'Hashtrack', der skal måle fx unges indtag af hash.
Brugeren kan her taste ind, hvordan og hvor meget hash personen har indtaget samt kategorisere sin nuværende sindstilstand. Her ud fra omdanner app'en oplysningerne til statistik og data, og tanken er, at konklusionen skal være en øjenåbner for fx unge misbrugere, fortæller Flemming Licht, projektleder i HelsingUng ved Helsingør Rusmiddelcenter
- Jeg tror, at mange unge mennesker går rundt og tænker 'neeej, jeg ryger ikke så meget. Jeg har styr på det.' Men virkeligheden kan ofte være en anden, og det håber vi, APP'en kan afsløre for dem.
Flemming Licht vurderer, at omkring 2500 unge mennesker i Helsingør Kommune har prøvet at ryge hash eller været i miljøer, hvor hash er naturligt at indtage. Heraf er det dog kun en mindre gruppe, der er i reel fare for at udvikle et misbrug.
Behandling følges op via app
Foruden app'en til måling af forbruget har Helsingør Rusmiddelcenter udviklet en 'behandler-app', der kan omdanne den unges egne registreringer til et reel behandlingsforløb. Derudover tilbyder centret et behandlingssystem, der skal hjælpe brugeren til at holde fast i behandlingen. Systemet er inspireret af det amerikanske FIT-koncept, der i løbet af hele behandlingen sørger for at inddrage brugeren og bede personen om feedback.
- Jeg tror og håber, at Hashtrack-app'en kan være med til at gøre unge mennesker opmærksomme på deres eget forbrug og samtidig opfordre dem til at søge behandling, hvis de oplever, det er svært at fastholde rygestoppet. Her vil FIT-behandlingsprogrammet så være med til at sikre, at de ikke forlader behandlingen i utide.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.