dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Thomas Banke i 2013.
Anders Brohus, Ritzau Foto

Thomas Banke var borgmester og morfinmisbruger i tre et halvt år

ANMELDELSE Tidligere Fredericia-borgmester fortæller i ny bog om sit misbrug og de skandalesager, der kostede ham kæden

FREDERICIA: Et hemmeligt morfin-misbrug fik den daværende Fredericia-borgmester Thomas Banke (V) til at kollapse ud over en buffet ved KL-topmøde samt gå i koma under et besøg til Grønland.

Alligevel blev han genopstillet som borgmesterkandidat i byen og valgt ind i Venstres hovedbestyrelse. Det fortæller den tidligere borgmester i en bog om sit misbrug og tid som borgmester ifølge BT og Ekstra Bladet. Bogen er skrevet af den tidligere politiske redaktør, Henrik Qvortrup.

Heri fortæller borgmesteren, at han fra efteråret 2010 havde et eskalerende morfin-misbrug. Misbruget, der førte til kollaps og koma, blev til en landsdækkende skandale, da det i slutningen af 2012 kom frem.

Samtidig stod det klart, at borgmesteren havde brugt kommunens kreditkort til privat forbrug. Det udløste en skandale, der i de første uger af 2013 drev Thomas Banke ud af borgmester-kontoret og byrådet i Fredericia.

- Folk forstår ikke, at jeg kunne være borgmester i tre år og have det her forbrug af stoffer. Men det kan desværre godt lade sig gøre at have en facade og passe sine ting samtidig med, at man har et livsfarligt misbrug, siger Thomas Banke til BT.

Er ude af Venstre
Overfor Ekstra Bladet forklarer Thomas Banke, at han ikke har planer om at vende tilbage til politik. Han afviser det dog ikke i al fremtid.

- Jeg har helt andre planer de næste mange år, men jeg ved ikke, hvor jeg er om ti eller 20 år, siger han til avisen.

Den tidligere formand for Venstre Ungdom er dog helt færdig med Venstre, som han har meldt sig ud af.

- Jeg er ikke enig med Venstre mere, og jeg kan ikke stå på mål for deres politik, siger han til Ekstra Bladet.

Særligt statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) måde at lede regeringen.

- Nogen ville ikke være statsminister for enhver pris, og så alligevel.

Lars Løkke Rasmussen blandede sig i 2013 og kaldte sagen 'noget rod' og tog afstand fra Thomas Banke.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/thomas-banke-var-borgmester-og-morfinmisbruger-i-tre-et-halvt-r

GDPR