
THISTED: Jobbet som direktør for HR og Service i Røde Kors skiftes 1. maj ud med en plads på direktørgangen i Thisted Kommune, når Randi Sveistrup starter som kommunens nye direktør for social, sundhed og kultur. Det oplyser Thisted i en pressemeddelelse.
Hun har tidligere gennem mere end otte år været øverste chef for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation i Helsingør, og før det været i både Guldborgsund og Gribskov kommuner, hvor hun var chef for velfærdsområderne.
Nu vender Randi Sveistrup tilbage til det kommunale og skifter i den forbindelse hjemmet i Humlebæk på Sjælland ud med Thy.
- Der sker rigtigt meget udvikling i en kommunal organisation, og vi skal være på tæerne for at lykkes. Lige om hjørnet venter implementeringen af flere store velfærdsreformer. Det arbejde vil jeg gerne bidrage til, siger hun.
Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) siger om valget af kommunens nye direktør:
- Randi Sveistrup er en erfaren kommunal leder, der kan fremvise resultater og ledelseserfaring fra og på alle de fagområder, der ligger under det direktørområde, som hun nu skal varetage. Derfor er vi også overbevist om, at hun er den helt rigtige til jobbet. Vi ser frem til at byde hende velkommen til Thy, og glæder os meget til samarbejdet, siger han.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.