DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Testkapacitet af plejepersonale fordobles

KORT NYT8. JAN 2021 15.10

Indtil de ældre på landets plejehjem har fået 2. skud af coronavaccinen, bliver testene af personalet intensiveret og fordoblet. Det oplyser KL og FOA.

Siden efteråret er personalet blevet testet systematisk hver anden uge - og i nogle af de hårdest ramte områder hver uge samt tiere ved lokale udbrud på plejehjemmene. Det antal fordobles nu, så alle medarbejdere bliver tilbudt PCR-test en gang om ugen i de kommuner, hvor smitten overstiger 20 nye smittede pr. 100.000 indbyggere. Det er pt. gældende i alle landets 98 kommuner. Ved konkrete vurderinger kan det blive to gange om ugen i dialog med sundhedsmyndighederne.

- Der er nu lys for enden af tunnelen. Vi er i gang med at vaccinere. Men vi skal det sidste stykke frem til mål. Vi ser lige nu et forhøjet smittetryk i hele samfundet, og den britiske mutation truer. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi kan fordoble testkapaciteten på vores plejehjem, så vi sætter alt ind på at holde smitten for døren og sikre både de ældres og de ansattes tryghed, siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S).

ibs