Anne-Marie Vangsted, der i dag er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, overtager ledelsen af det nye Testcenter Danmark og kommer dermed også til at indgå i direktionen på Statens Serum Institut. Hun tiltræder i stillingen i dag, mandag den 18. maj, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.
- Det er en ekstremt vigtig og udfordrende opgave, som Testcenter Danmark udfører – og den rolle vil blive stadig vigtigere i den kommende tid, hvor vi genåbner samfundet. Som borgere skal vi have en nem og ukompliceret adgang til at blive testet for covod-19. Og som samfund er det afgørende, at sundhedsmyndighederne kan følge smittens udvikling, så der kan reageres rettidigt. Det glæder jeg mig til at bidrage til, siger Anne-Marie Vangsted.
Hun er uddannet cand.pharm. og har en lang karriere bag sig med stillinger i blandt andet Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og senest som direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, en stilling, som enhedschef og overlæge Anette Lykke Petri konstitueres i.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.