dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Antal nye smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge.

Syv kommuner er over bekymringsgrænse

Hver fjerde dansker er nu testet for corona. Antallet af indlagte steg med to fredag.
21. AUG 2020 14.53

Myndighederne følger nøje de kommuner, hvor der på en uge har været over 20 nye smittede for den seneste uge.

Det fortalte sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke på et pressemøde fredag middag og tilføjede, at det lige nu foruden Aarhus gælder Rødovre, Ishøj, Randers og Glostrup.

Men faktisk er også Struer og Skive over grænsen på de 20, viser det opdaterede kort fra Statens Serum Institut fredag eftermiddag.

Kommunerne med flest nye smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge er:

  • Aarhus 53,9
  • Randers 27,6
  • Rødovre 27,1
  • Ishøj 26,3
  • Glostrup 25,8
  • Struer 23,9
  • Skive 21,8

71 nye er registreret som smittede fra torsdag til  fredag. 

Heraf blev der fundet 16 nye smittede i København, ni i Aarhus, fire i Høje-Taastrup og Silkeborg samt tre i Gentofte, Vejle, Randers og Aalborg. 

Tre kommuner har to nye smittede, 19 har en enkelt, og resten har nul.

Hver fjerde testet

Antallet af testede rundede torsdag halvanden million, og dermed er mere end hver fjerde blevet testet. Af dem har de 16.127 været smittet.

Fra torsdag til fredag steg antallet af indlagte med to til 22. Der er fortsat en indlagt i respirator på intensiv afdeling.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/syv-kommuner-er-over-bekymringsgraense

GDPR