
Regionerne vil gennemføre faste test for coronavirus af alt sundhedspersonale, oplyser Danske Regioner. Initiativet kommer i forlængelse af et lignende initiativ for kommunalt ansatte, og kriterierne for, hvornår der skal testes, er også de samme.
Personale med normal patientkontakt skal testes hver sjette uge, medmindre der er tale om ansatte i kommuner med flere end 20 smittetilfælde per 100.000 indbyggere. De skal testes hver anden uge. Der er for tiden ingen kommuner i den kategori.
På afdelinger og institutioner med særligt sårbare patienter skal personalet testes hver anden uge. Bliver en ansat testet positiv, vil der som hidtil blive iværksat et offensivt opsporingsprogram.
- Vi systematiserer det i modsætning til i dag, hvor der er et stående tilbud om at blive testet. Vi sørger for, at det sker i faste intervaller og gøres nemt og bekvemt. Det gør vi i takt med, at samfundet åbner mere og mere, og besøgsrestriktioner fjernes fra sygehusene, siger Danske Regioners formand, Syddanmarks regionsrådsformand Stephanie Lose (V).
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.