NORDJYLLAND: En fejl begået i 2021 har betydet, at sygeplejersker i Region Nordjyllands regionsklinikker i flere år har fået udbetalt for høj løn. Fejlen har medført en merudbetaling på cirka 2.800 kroner om måneden pr. sygeplejerske. Nu er 39 sygeplejersker varslet en væsentlig lønnedgang. Det skriver Nordjyske.
I en mail til Nordjyske skriver direktør for Mennesker og Organisation i regionen, Mariane Therkelsen: "Tilbage i 2021 skete der desværre en beklagelig menneskelig fejl, da forhåndsaftalen skulle fornyes." Regionen oplyser, at det er vanskeligt at opgøre den samlede merudgift. Ifølge mediet peger et skøn på, at fejlen kan have kostet regionen ca. seks mio. kr. siden 2021. Regionen har valgt ikke at kræve tilbagebetaling og vil alene rette op på lønnen fremadrettet.
Varslingen om lønnedgang har skabt frustration blandt sygeplejerskerne. Mariane Therkelsen skriver, at regionen forstår utilfredsheden og erkender, at beslutningen kan opleves som manglende anerkendelse. Derfor er afgørelsen nu udsat, og der skal i starten af det nye år være dialog med sygeplejerskerne om, hvordan fejlen håndteres. Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland ønsker ikke at udtale sig om sagen på grund af igangværende forhandlinger med regionen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.








