dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Sygehusene slipper for 2 pct.'s effektiviseringskravet i 2018

Aftale mellem regeringen DF fjerner kravet indtil en ny styringsmodel er udtænkt
4. OKT 2017 17.12

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at suspendere produktivitetskravet i 2018, mens der bliver arbejdet på en ny model for at styre sundhedsvæsenet, oplyser finansminister Kristian Jensen (V).

Siden 1999 har sygehusene hvert år skullet levere mere behandlingsaktivitet for at få udbetalt det maksimale tilskud fra staten. Kravet har været begrundet i, at der løbende opstår effektiviseringsmuligheder fra blandt andet nye behandlingsmetoder, ny medicin og ny teknologi.

Men nu vil regenringen som led i sammenhængsreformen regeringen 'se på modellen med nye øjne'. Aftalen med Dansk Folkeparti er, at kravet suspenderes i 2018, indtil et nyt system ventes at være klar fra 2019.

En ny styringmodel skal udvikles i samarbejde med blandt andet Danske Regioner.

- Siden 2001 er ventetiden faldet fra 90 dage til 47 dage i gennemsnit. Det har produktivitetskravet været medvirkende til, men nu er der brug for at se på det med nye øjne. Med aftalen sikrer vi noget ro til at finde en ny model, som stadig udnytter nye behandlingsmuligheder, så vi også i fremtiden kan få mest muligt ud af de mange skattekroner, vi bruger på sundhedsområdet, siger finansminister Kristian Jensen. 

Aftalen betyder, at regionerne kan få penge fra den såkaldte aktivitetspulje på 1,4 mia. kr. for 2018 uden at levere den meraktivitet på 2 pct., som produktivitetskravet har været. 

Regeringen og Dansk Folkeparti er også blevet enige om, at den fremadrettede styring på sundhedsområdet stadig skal indeholde et incitament til at effektivisere ude på sygehusene for at få mest mulig sundhed for pengene.

- Der sker store forandringer i vores sundhedsvæsen i de kommende år. Ny teknologi og nye behandlingsformer vil give os stadig flere muligheder, men i takt med en stigende levealder forventes et stigende antal mennesker også at blive livstruende syge eller skulle leve med kroniske sygdomme. Dén fremtid er vi begyndt at omstille os til. Danske patienter skal opleve et sundhedsvæsen, der møder dem, hvor de er, med høj kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet. Derfor skal vi udvikle en ny og moderne styring – og det giver aftalen med Dansk Folkeparti os nu arbejdsro til, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en kommentar.

mk

Læs aftalen med bilag.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/sygehusene-slipper-for-2-pct-s-effektiviseringskravet-i-2018

GDPR